Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Information om Dussen 2023/24

Information om DUS på Solbakkeskolen

Dus på Solbakkeskolen er en skolefritidsordning.  Vores lokaler finder du i forlængelse af 1. finger. Derudover har vi to lokaler på 1. finger, tættest på Dussen, som bruges til hhv. kreativt værksted og 3. klasserum. (Personale og aktiviteter vil altid være på tværs af de fysiske placeringer der er på skolen.)

(Dus er en forkortelse af ”Det udvidede samarbejde” mellem skole og fritid.)

Adresse:  

Mylius Erichsens Vej 127

9210 Aalborg SØ

Telefonnummer:

9982 4383 

Telefonen er åben mandag - torsdag fra kl. 6.30-8.00 og fra kl. 13.00-13.30 og igen fra kl. 15.30-17.00. Fredag til kl. 16.30. Vi vil gerne at beskeder skrives på Aula som tjekkes ca. hver halve time hele eftermiddagen.

Ledelse:   

Afdelingsleder: Dorthe Jensen, dj-skole@aalborg.dk 

Dus leder: Kasper Borup Sørensen, kbs-skole@aalborg.dk 

Åbningstider:             

Mandag - Torsdag: kl. 06.30-17.00

Fredag: kl. 06.30-16.30.

Der er lukket i Dussen mandag, torsdag og fredag mellem kl. 8.15 og 13.45, samt tirsdag og onsdag kl. 8.15-13.00

På skolefridage er Dussen åben:

Mandag - Torsdag: kl. 06.30-17.00

Fredag: kl. 06.30-16.30. 

Der er lukket i dussen fra kl. 8.15-13.00.

På skolefridage er dussen åben:

Mandag-Torsdag: 06.30-17.00

Fredag: 06.30-16.30

Husk tilmelding i Aula

Hjemmeside:

Her kan du bl.a. læse om Fælles mål for Dus på Solbakkeskolen. Skolen har også en facebook side, som hedder Solbakkeskolen.

Lukkedage:                

I 2024 holder Dussen lukket i sommerferien i uge 29 og 30.

Juleferien i 2023 holder Dussen lukket fra og med d. 22. december til og med d. 1. januar.

I sommerferien og juleferien vil der kunne arrangeres nødpasning på en skole i området. Der kommer dog ikke personale med her fra Dussen. Tilmelding skal ske til Jens. Vi spørger på aula, om I har brug for pasning.

Derudover vil der være lukket dagen efter Kr. Himmelfartsdag, som er fredag d. 10. maj og Grundlovsdag onsdag d. 5. juni.

Børns fridage:

Hvis dit barn skal holde fri fra dussen, er det vigtigt, at du giver besked via Aula, hvor du har mulighed for at sende beskeder hele dagen.

Aftaler:    

Skal dit barn sendes til aktiviteter udenfor Dussen, er det vigtigt, at du informerer os om tidspunkt og evt. aflysninger.

Skal jeres barn gå med et andet barn hjem, skal dette også informeres til Dussen.

Farvel:     

Det er vigtigt, at I siger farvel til personalet, når I går hjem.

 

Om Dussen

Idrætsdus:

I vores pædagogiske arbejde integrerer vi idræt og bevægelse som en naturlig del af børnenes hverdag i dussen.

Aktiviteter:

Vi har adgang til gymnastiksalen, bålhytte, svømmehal, skøjtehal, mooncarbane og desuden spilles der computer/iPad, i begrænset omfang.

Dussens traditioner:  

Semidussen har en dag hver måned, hvor vi har fokus på en tradition eller mærkedag. F.eks.

●                Fastelavnsfest holdes sammen med skoledelen.

●                Forældrekaffe/ Julearrangement /sommerfest

●                Ramadan, Påskefrokost og Nytårstradition m.m.

●                Juletræ og pynt i Dussen, og de børn som har lyst, laver julegaver.

Dus-tid:    

Vi arbejder ud fra Fælles mål for Dus som er Aalborg Kommunes overordnede retning for alle dusser og der vil altid være en opdateret udgave af Fælles mål for DUS på skolens hjemmeside. 

Fælles mål for Dus har 6 fokusområder, som vi arbejder med gennem hele året. Disse fokusområder dækker børns generelle udvikling: Sproglig udvikling, Alsidig og personlig udvikling, Kulturelle udtryksformer og værdier, Social udvikling, Sundhed, Krop og bevægelse og Naturen og udeliv.

Vi arbejder derfor både med planlagte og spontane aktiviteter, som børnene skal/kan deltage i.

Børnefællesskaber:

I Semidussen har vi i år sat fokus på vores Børnefællesskaber, idet vi oplever, at de er altafgørende for et barns trivsel. Vi har fokus på, hvordan barnet i dussen kan få mulighed for at etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, samt hvordan vi, via vores aktiviteter og læringsrum, kan være med til at skabe den plads og det rum, der skal til, for at barnet kan opleve sig som værende en del af børnefællesskabet i Dussen.

3. klasse:

3. klasse har i løbet af året nogle dage, hvor de er i dussen til kl. 20, hvor de bl.a. laver mad og spiser sammen. 3. klasse har deres eget lokale på gangen på 1. finger.

Forsikringer:              

Det er forældrenes ulykkesforsikring, der skal dække ved en eventuel ulykke (tandskade, ødelagt tøj...) I kan som forældre også blive inddraget i et erstatningskrav, hvis jeres barn forsætligt påfører materiel skade (sten på bil eller ruder…)

Glemt tøj: 

Findes i et skab ved Dramalokalet.

Indesko:   

Børnene skal bruge indesko.

Kontaktpædagog:      

Hver klasse har en kontaktpædagog.

IPad:        

Børnene må bruge iPad hver morgen inden skoletid og om eftermiddagen fra kl. 16.30 samt fredag eftermiddag.  

Legetøj:

Der er legetøjsdag hver fredag. Når børnene medbringer legetøj eller spillemaskiner, har de selv ansvaret for tingene, mens de er i dus.

Mobiltelefon:              

Børnene må ikke benytte mobiltelefon, når de er i Dussen. (dog kan der laves undtagelser for 3. klasse).

Måltider:  

Dussen tilbyder hver dag havregryn og Cornflakes med mælk til morgenmad. Der bliver serveret en eftermiddags snack hver dag, som hovedsageligt er noget sundt.

Pædagoger i skoletiden:              

Pædagogerne fra Dus deltager også i skoledelen. Ressourcerne dertil varierer efter hvor meget behov der er på den enkelte årgang. På nogle årgange varetager pædagogerne også den understøttende undervisning.

Samarbejde med lærerne:

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal sikre at der er sammenhæng, helhed og kontinuitet for det enkelte barn og klasse.

Skiftetøj:  

Hvert barn har en garderobe til bl.a. skiftetøj, skoletasker m.m. I garderoben skal der være tøj efter årstiden. Husk navn i tøjet i tilfælde af at det bliver væk. Det er forældre og børns ansvar at holde orden i garderoben.

Studerende:

Udover det faste personale er der ofte studerende fra seminariet i Dussen.

Ude af huset:

Dussen råder over en bus til 7 personer, som vi deler med vores K-afdeling. Der vil ofte være ture ud af huset. Vi tager f.eks. til svømning, på skovture, ture til Zoo m.m.

Ukontrolleret plads:   

I 3. klasse er der mulighed for at vælge ukontrolleret plads. Dette betyder, at I som forældre ikke behøver at give besked, når jeres barn holder fri eller er syg. Barnet kan ligeledes forlade Dussen ”på eget ansvar”.

Forældresamarbejdet

Daglig kontakt:

Vi vægter den daglige kontakt med forældrene højt. Hvis børnene selv går hjem, foretrækker vi at kontakten foregår via Aula. Vi vil gerne, at I ringer så lidt som muligt, mellem kl. 13.00 og kl. 16.15 da personalet må afbryde de aktiviteter, de laver sammen med børnene for at tage telefonen. Vi opfordrer til, at I kun ringer når andre måder for at give besked ikke er mulig.

Aula:          

Aula, er en portal, som Dussen bruger til at tjekke børnene ind og ud, kommunikere med jer forældre enkeltvis, klassevis eller sende nyheder ud som vedrører alle. Det er samtidig et system, I som forældre, har mulighed for at bruge derhjemme via jeres computer, iPad eller smartphone til at kommunikere dagligt med Dussen f.eks. hvis barnet er sygt, holder fri, gå aftaler m.m.

Dokumentation:         

Rundt omkring i Dussen hænger der billeder af, hvad vi laver i Dussen.

Månedsplan:

Hver måned udkommer der en månedsplan, hvor I bl.a. kan læse om, hvilke tilbud der er til børnene, oplysninger ang. frister for tilmeldinger/afmeldinger til ferier, personalenyt m.m.

Samtaler og møder:

Klassens kontaktpædagog holder forældremøder sammen med lærerne 2 gange om året.

Dus/hjem samtaler: I bliver ikke indkaldt til samtaler, men I er altid velkommen til at aftale et tidspunkt til samtale med klassepædagogen.

Skolebestyrelsen:

Skolebestyrelsen fører tilsyn med hele skolens virksomhed, også Dussen.