Solbakkeskolen vægter skole/hjemsamarbejdet højt. Vi tilstræber at have et tæt samarbejde mellem medarbejdere, lærere/pædagoger og forældre.
Vores primære kommunikationsform er Aula. I kan som forældre forvente at få et svar hurtigst muligt, dog ikke efter skolen er lukket.
I særlige tilfælde, kan det være en god ide at ringe til skolen/DUS og tale med en lærer eller en pædagog.
Vi ønsker, at tingene tages i opløbet (før det bliver store problemer).
Vi vægter faglighed højt, hvorfor vi to gange om året afholder fagsamtaler om elevens faglige udvikling. Her inviteres eleven og forældrene til en samtale på skolen.
Klassens sociale liv er også vigtigt for den enkelte elev og klassens trivsel. Derfor inviterer vi til forældremøder, hvor I som forældre får information om undervisningen, klassens trivsel og kommende arrangementer. Vi har en god tradition for, at mange forældre prioriterer disse møder, hvilket er med til at sikre godt trivsel i klassen og på hele skolen.
Vi indkalder også jer forældre til individuelle møder, hvis der er behov herfor. Her kan særlige ressourcepersoner deltage da deres ekspertise kan være med til at fremme en god løsning. I er altid velkommen til at kontakte skolens ledelse eller et medlem fra skolebestyrelsen, hvis I har spørgsmål om skolen.
Tolkebistand
Ved forældremøder, skolehjem-samtaler mv. hvor skolen har indkaldt til møde, sørger skolen for på forhånd at have bestilt tolke.