Formål:

Solbakkeskolens antimobbestrategi tager sit udspring i skolens værdier og løbende arbejde med trivsel på individ og klasseniveau. 

Formålet med Solbakkeskolens antimobbestrategi handler grundlæggende om at skabe et trygt, inkluderende og mobbefrit læringsmiljø, hvor alle elever trives og har deltagelsesmuligheder i fællesskabet.

Målet med vores antimobbestrategier, er:

• At tydeliggøre skolens holdning til mobning
• At have en fælles retning og en klar procedure, for forebyggelse og håndtering af mobning, hvis det forekommer
• At sikre, at alle – personale, elever og forældre – tager ansvar for at undgå mobning

Hvad er mobning?

Mobning er gentagen, skadelig og systematisk adfærd, der har til formål at såre, skade, udstøde eller isolere en person. Mobning indebærer næsten altid en magtubalance, og mobning beskrives som et gruppefænomen, hvor det handler om negative fællesskaber og gruppedynamikker — ikke kun om én mobber og ét offer.

Mobning foregår over længere tid i modsætning til drillerier og konflikter, som naturligt forekommer i sociale fællesskaber og ofte er en del af en udvikling.

Drilleri er typisk:

• Gensidigt og venligt ment
• ikke skadeligt eller vedvarende
• noget begge parter kan grine af

Drilleri sker ofte mellem venner og er en del af almindelig social leg og interaktion.

Konflikt er typisk:

En konflikt er en uenighed mellem to (eller flere) parter, hvor begge parter oplever sig som ligeværdige. Konflikter kan være følelsesladede, men de er:

• ikke systematiske og ikke baseret på magtubalance
• ikke nødvendigvis skadelige
• noget begge parter kan bidrage til at løse

Konflikter er en naturlig del af sociale relationer og kan løses gennem dialog og støtte.

Kort sagt

• Drilleri er ufarligt og gensidigt.
• Konflikt er en uenighed mellem parter.
• Mobning er gentagen, skadelig adfærd med magtubalance og udstødelse.

Der findes ofte tegn på mistrivsel, som ofte er små ændringer omkring barnet. Der kan være både:

• sociale tegn fx at et barn udelukkes eller ignoreres
• følelsesmæssige tegn fx barnet virker utrygt eller trækker sig fra aktiviteter
• adfærdsmæssige tegn fx at barnet ændrer adfærd, klager over mavepine eller modvilje for at komme i skole
• verbale og digitale tegn fx bagtalelse eller sårende beskeder online
• fysiske tegn fx skub eller ødelagte ting

Solbakkeskolens voksne er opmærksomme på typiske tegn på mobning, da det er vigtigt at fange mistrivsel tidligt.

Forebyggelse forældre, elever, elevråd og skole

Forebyggelse af mobning på Solbakkeskolen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor både skole, forældre og elever har en central rolle. Vi ved, at mobning opstår i fællesskaber – og derfor skal den også forebygges i fællesskaber. Det kræver et vedvarende fokus på trivsel, relationer og tydelige værdier, som alle parter arbejder aktivt med i hverdagen. Forebyggelse handler ikke kun om at reagere, når problemer opstår, men om at skabe læringsmiljøer, hvor mobning får så lidt grobund som muligt.

På Solbakkeskolen forebygges mobning gennem dagligt relationsarbejde og særlige indsatser på alle klassetrin. Indsatserne tilpasses elevernes alder, udvikling og de aktuelle behov i klasserne. Hele skolefællesskabet – elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse – er aktivt involveret i arbejdet, fordi vi ved, at trivsel skabes i samarbejde.

Vi anerkender, at skolen ikke kan løse mobning alene. Derfor prioriterer vi et tæt samarbejde mellem skole og hjem, og vi inddrager både interne og eksterne fagpersoner, når det er relevant. Målet er at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor alle børn oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet.

Forældrenes rolle

Forældre spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af mobning. De er børnenes vigtigste rollemodeller og kan gennem daglige samtaler om trivsel, respekt og god adfærd styrke deres barns sociale forståelse. På Solbakkeskolen lægger vi vægt på et åbent og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. På forældremøder drøfter vi fælles værdier, forventninger og konkrete aftaler, der understøtter trivsel i den enkelte klasse. Når skole og hjem sender de samme signaler, skaber det en stærk ramme for børnenes sociale udvikling. Klassens forældreråd kan også gøre mange forebyggende tiltag. Forældrerådet vil typisk være tovholder på det trivselsarbejde, der ikke foregår i skoletiden.

Som forælder har du en væsentlig rolle - både hvad angår at forebygge og stoppe mobning. Vær en rollemodel for dit barn. Tænk over, hvordan du selv omtaler de andre børn, deres forældre og klassens lærere (skolen). Det smitter. 

Tal dagligt med dit barn om, hvordan det går, og vær i tæt dialog med de andre forældre og kontaktpersonen på skolen. Sådan er du som forældre med til at forebygge mobning og fremme trivsel. Mobning er lettere at forebygge end at stoppe. Som forælder spiller du en vigtig rolle i at forebygge mobning i dit barns klasse. 

Trivsel er alles ansvar, og du kan som forælder være med til at stoppe mobning og fremme trivsel. 

Elevernes rolle

Eleverne er aktive medskabere af klassens kultur. Derfor arbejder vi systematisk med at give dem redskaber til at forstå hinandens forskelligheder, håndtere konflikter og tage ansvar for fællesskabet. Vi træner sociale kompetencer, empati og modet til at sige fra – både på egne og andres vegne. Det er vigtigt, at alle elever oplever, at der er plads til dem, og at de har en betydningsfuld rolle i fællesskabet fx laver hver klasse sociale spilleregler for klassen. Vi arbejder målrettet med at skabe dynamiske og fleksible hierarkier, hvor ingen fastlåses i bestemte roller, og hvor alle kan føle sig inkluderet.

Forskning viser, at elever kan stoppe mobning, når de står sammen og aktivt passer på fællesskabet. Som elev kan du vælge at være en indgriber – en der siger fra, støtter andre og hjælper med at skabe et trygt miljø.

Det kan du gøre ved at:

• tale med en voksen, hvis du selv eller andre bliver mobbet
• invitere nogen, der står alene, med i fællesskabet
• opmuntre klassekammerater til at søge hjælp hos voksne
• sige fra over for mobning på en respektfuld måde
• være en god ven og række ud til dem, der har det svært
• være med til at lave fælles aftaler om trivsel i klassen

Elevrådets rolle

Elevrådet fungerer som elevernes talerør og spiller en vigtig rolle i skolens trivselsarbejde. Elevrådet:

• bringer elevernes perspektiver videre til ledelse og personale
• arbejder for et inkluderende skolemiljø
• hjælper med at udvikle fælles regler og initiativer, der forebygger mobning
• sætter fokus på trivsel gennem kampagner, arrangementer og dialog i klasserne

Elevrådet er med til at sikre, at alle elever bliver hørt, og at skolens fællesskab bygger på respekt, tryghed og plads til forskellighed.

Skolens rolle

Når et mobbeproblem bliver synligt på Solbakkeskolen – uanset om det kommer frem gennem en elev, en forælder, en medarbejder eller gennem observationer i hverdagen – forpligter klasseteamet sig til at tage henvendelsen alvorligt. Det er skolens ansvar at handle hurtigt, systematisk og professionelt, så ingen elev står alene med oplevelsen af mistrivsel.

Klasseteamet drøfter problemstillingen grundigt og vurderer, hvilke tiltag der bedst kan skabe klarhed og fremdrift i sagen. Indsatsen tilpasses altid den konkrete situation, men kan blandt andet omfatte:

• Elevsamtaler med de involverede, hvor der skabes trygge rammer for at forstå, hvad der er sket, og hvordan eleverne oplever situationen. Samtalerne bruges til at afdække både handlinger, relationer og følelser.
• Samtaler i grupper eller i hele klassen, når det er nødvendigt for at skabe fælles forståelse, genoprette relationer eller arbejde med klassens kultur. Her kan fokus være på empati, ansvar, fælles normer og samarbejde.
• Arbejdet med mobbedynamikker, hvor teamet undersøger de sociale mønstre, der kan ligge bag problemet. Det kan handle om roller i gruppen, eksklusionsmekanismer, misforståelser eller uhensigtsmæssige hierarkier. Målet er at bryde de mønstre, der giver mobning mulighed for at opstå.
• Inddragelse af interne og eventuelle eksterne samarbejdspartnere, såsom skolens ledelse, ressourceteam, PPR eller andre fagpersoner, hvis situationen kræver yderligere støtte eller specialiseret viden.

Hvis klasseteamet vurderer, at der er tale om mobning, udarbejder skolen en handleplan inden for 10 arbejdsdage. Handleplanen beskriver de konkrete tiltag, ansvarsfordelingen, tidsrammen og opfølgningen, så alle parter ved, hvad der skal ske, og hvordan processen følges til dørs.

Vores fælles mål er at sikre en skole med trivsel og tryghed – et sted hvor alle elever oplever sig som værdifulde, inkluderede og respekterede. Solbakkeskolen arbejder for et fællesskab, der giver plads til forskellighed og værdsætter hver enkelt elev.

Særligt om digital mobning

Digital mobning er, når en person gentagne gange bliver krænket, udstillet, truet eller udelukket gennem digitale medier som sociale platforme, beskeder, spil eller andre online fællesskaber. Det foregår ofte skjult, kan spredes hurtigt og kan foregå døgnet rundt, hvilket gør det særligt belastende for den, det går ud over.

På Solbakkeskolen forebygges digital mobning gennem et målrettet fokus på elevernes digitale adfærd og forståelse af online fællesskaber. Vi arbejder blandt andet med:

• dialog i klasserne om god opførsel online og digital netetik
• klasseteamets arbejde med at styrke elevernes forståelse af digital mobnings dynamikker som en del af deres sociale udvikling og klassens fællesskab. I indskolingen koordineres dette arbejde mellem DUS og skoledelen
• tydelige voksne, som eleverne altid kan henvende sig til, hvis de oplever digital mobning
• at digital mobning drøftes på forældremøder på linje med anden mobning

I det daglige trivselsarbejde styrker vi elevernes evne til at færdes sikkert på nettet og til at skelne mellem acceptabel og uacceptabel digital kommunikation. Det gør vi blandt andet gennem:

• undervisningsforløb om netetik og mobning på nettet
• det obligatoriske forløb ”Dit liv på nettet” i 2., 4., 6. og 8. klasse
• målrettede indsatser, når der opstår behov for yderligere forebyggelse

Hvis digital mobning finder sted eller opdages på skolen, følges skolens generelle handleplan for mobning. Indsatsen tilpasses situationen, men målet er altid at stoppe mobningen hurtigt og sikre elevens trivsel.

De digital mobning kan være vanskeligt at opdage og ofte foregår uden for skoletid spiller forældrene en særlig rolle i forebyggelsen af digital mobning, og et tæt samarbejde mellem skole og hjem er afgørende. Digital mobning sidestilles med anden mobning, og vi forventer, at forældre gør det samme. Det indebærer, at forældre:

• taler med deres barn om de udfordringer, digital teknologi kan medføre
• interesserer sig for barnets online liv og aktiviteter
• tager barnets digitale oplevelser lige så alvorligt som oplevelser i den fysiske verden
• drøfter, hvilket sprog og hvilken adfærd der er acceptabel online

Voksne er rollemodeller – også digitalt.

Indgribende handlinger ved mobning

Når skolen opdager eller får mistanke om mobning, er vi forpligtet til at handle hurtigt og systematisk. Indgribende handlinger betyder, at skolen sætter en målrettet proces i gang for at stoppe mobningen og genoprette trygheden i fællesskabet. Arbejdet tager udgangspunkt i DCUM’s anbefalinger og indebærer, at skolen:

• iværksætter en handleplan for den konkrete sag
• kortlægger situationen gennem samtaler og observationer
• arbejder med klassens og gruppens dynamikker, da mobning opstår i fællesskaber
• sikrer tydelige mål og ansvar, så alle ved, hvad der skal gøres
• følger op løbende, indtil mobningen er stoppet, og trivsel er genoprettet

Forældrenes mulighed for klage

Hvis forældre oplever, at skolen ikke lever op til sin handlepligt, eller at der ikke udarbejdes en handleplan, har de mulighed for at klage. Klagen sendes til skolens ledelse. Hvis forældrene fortsat ikke oplever, at sagen håndteres korrekt, kan de klage videre til chef-gruppen i Børn og Unge Forvaltningen eller den nationale klageinstans mod mobning.