Ekstern skolesocialrådgiver
Særligt for Solbakkeskolen er, at skolen har sin egen skolesocialrådgiver ansat.
Alle kommunale skoler i Aalborg, har ligeledes tilknyttet en skolesocialrådgiver fra Job og Velfærd. Sådan en skolesocialrådgiver er jeg. Mit navn er Mia Bech Højslev og jeg fungerer også som skolesocialrådgiver på Solbakkeskolen.
Min funktion består i at styrke den tidlige og forebyggende indsats, så elever i faldende trivsel og/eller med begyndende fravær støttes så tidligt som muligt.
Jeg indgår i det tværfaglige samarbejde på skolen på lige fod med skolens psykolog, sundhedsplejerske og uddannelsesvejleder mv.
Jeg skal som skolesocialrådgiver i samarbejde med skolens medarbejdere støtte, råde og vejlede familier, der af forskellige årsager står i en vanskelig situation.
Som ekstern skolesocialrådgiver kan jeg inddrages, hvis en elev, forældre eller lærere oplever vanskeligheder, der har indflydelse på barnet eller den unges trivsel og udvikling i skolen. Det kan f.eks. være, hvis en elev har mange konflikter, megen fravær eller ved forandringer i familien.
Skolens ledelse, lærere og forældre kan sammen beslutte, at jeg deltager i et møde, hvor vi sammen kan afklare, hvilken situation eleven og familien står i, og pege på løsninger der kan skabe positive forandringer.
Herudover kan jeg være med til at understøtte samarbejdet mellem familiegruppe, skole og forældre, hvis der er brug for en kontakt hertil. Jeg kan også guide videre til andre offentlige eller frivillige tilbud.
Forældre kan også kontakte mig direkte og lave aftale om råd og vejledning.
Mine oplysninger:
Navn: Mia Bech Højslev
Kontaktoplysninger:
tlf.nr.: 9352 0753
Aula
Træffetider på skolen: tirsdage og onsdage
Skolens socialrådgiver
Udover skolesocialrådgiver Mia Bech Højslev fra Job & Velfærd, har Solbakkeskolen også sin egen skolesocialrådgiver ansat, som kun arbejder på skolen.